top of page

LEJEBETINGELSER FOR N-UDLEJNING

​​

Disse lejebetingelser gælder for al udlejning af maskiner, trailere, værktøj og øvrigt materiale fra N-Udlejning ("udlejer") til kunden ("lejer"), medmindre andet er skriftligt aftalt. Ved indgåelse af lejeaftalen accepterer lejer nærværende lejebetingelser.

Lejers identifikation

Lejer skal ved indgåelse af aftalen oplyse korrekt navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse samt fremvise gyldig legitimation. Erhvervskunder skal oplyse CVR-nummer.

Udlejer forbeholder sig ret til at afvise udlejning uden nærmere begrundelse.
 

Lejeperiode

Lejeperioden fremgår af lejeaftalen og løber fra det aftalte afhentningstidspunkt til det aftalte leveringstidspunkt.

Ved overskridelse af lejeperioden uden forudgående aftale faktureres lejer for den ekstra lejeperiode efter gældende takster. Udlejer kan desuden kræve erstatning for eventuelle tab som følge af forsinket tilbagelevering.
 

Betaling

Lejen betales forud, medmindre andet er aftalt skriftligt. Lejen betales som udgangspunkt gennem Mobilepay til Ranktech Aps.

Ved forsinket betaling beregnes renter og gebyrer i henhold til gældende dansk lovgivning. Udlejer er berettiget til at tilbageholde yderligere udlejning, indtil udestående beløb er betalt.
 

Depositum

Udlejer kan kræve depositum som sikkerhed for lejers forpligtelser.

Depositummet tilbagebetales efter endelig gennemgang af det lejede materiel, fratrukket eventuelle skyldige beløb, skader, rengøringsomkostninger eller andre krav.
 

Udlevering

Maskinen/udstyret udleveres i klargjort stand og evt. genopfyldt med brændstof.
 

Brug af maskinen/traileren/udstyret

Maskinen/udstyret må kun anvendes til det formål, det er beregnet til, og i overensstemmelse med gældende lovgivning, producentens anvisninger samt udlejers instruktioner.

Lejer er ansvarlig for, at brugere af maskinen/udstyret har de nødvendige kvalifikationer, certifikater og kørekort.

Drift og vedligeholdelse

Eventuelle fejl, skader eller driftsforstyrrelser skal straks meddeles til udlejer. Reparationer må ikke iværksættes uden udlejers forudgående godkendelse.
 

Skader og hæftelse

Lejer bærer risikoen for maskinen/traileren/udstyret fra udlevering til tilbagelevering.

Lejer hæfter for enhver skade, bortkomst, tyveri eller ødelæggelse.
 

Tilbagelevering

Maskiner skal returneres med samme brændstofniveau som ved udlevering.

Maskinen/traileren/udstyret skal afleveres i rengjort stand. Såfremt rengøring eller optankning er nødvendig, faktureres lejer efter gældende takster.
 

Ansvarsbegrænsning

Udlejer kan ikke gøres ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste, forsinkelser eller følgeskader som følge af nedbrud, fejl eller manglende tilgængelighed af materiellet.

Udlejers ansvar kan aldrig overstige det samlede lejebeløb for den konkrete lejeaftale, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
 

Personoplysninger

Udlejer behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og alene i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre lejeaftalen.
 

Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem parterne afgøres efter dansk ret.

Tvister, som ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved udlejers hjemting som første instans, medmindre ufravigelig lovgivning bestemmer andet.

Lejer erklærer ved underskrift eller elektronisk accept at have læst og accepteret nærværende lejebetingelser.
 

bottom of page